Om klinikken
Speciallæge, ph.d. Pernille Hurup Nordholm

Pernille Hurup Nordholm er speciallæge i reumatologi, ph.d. og har mange års erfaring med udredning, diagnostik og behandling af sygdomme i led, muskler og bindevæv.
I klinikken er målet er at tilbyde et fagligt velfunderet, trygt og nærværende patientforløb med tid til grundig udredning, dialog og en individuelt tilpasset behandlingsplan. Klinisk ultralyd indgår som en naturlig del af diagnostik og behandling, når det er relevant.
Inden etableringen af Reumatologi og sport arbejdede Pernille som overlæge på Reumatologisk Afdeling, Frederiksberg Hospital, hvor hun gennem en årrække har behandlet patienter med både almindelige og komplekse reumatologiske sygdomme.
Hun har desuden erfaring fra privathospitalssektoren og arbejder aktuelt som reumatolog på aCure Privathospital.
Pernille Hurup Nordholm er ph.d. fra Københavns Universitet med forskning inden for fibromyalgi og kroniske smerter.
Hun er klinisk lektor ved Københavns Universitet og underviser løbende medicinstuderende, læger og andet sundhedspersonale. Som kasserer i Dansk Reumatologisk Selskab og medlem af Medicinrådets fagudvalg for gigtsygdomme bidrager hun aktivt til udviklingen af dansk reumatologi.
Derudover har hun gennemført Dansk Idrætsmedicinsk Selskabs Trin 1 og Trin 2-uddannelser i idrætsmedicin.
Klinikken åbner 1. december 2026.
Sekretariatet

Maibrit
Klinikkens sekretær er Maibrit, som har været en del af klinikken i mere end 10 år. Mange patienter vil derfor allerede kende hende som det venlige ansigt og den hjælpsomme stemme i telefonen.
Maibrit hjælper blandt andet med tidsbestilling, praktiske spørgsmål og den daglige koordinering, så du altid bliver mødt professionelt og imødekommende.
